Maschinenfabrik Berthold Hermle AGMaschinenfabrik Berthold Hermle AG

From one to another!
User reports

Præcision til betragtning af antistoffer

31.03.2020
Fra venstre: Martin Rateike (områdeleder for konstruktion, produktion og montering), Alexander Schmalz (afdelingsleder for spåntagning og produktion), Sven Beckenfelder (programmør og operatør af 5-akse-fræsecentrene), alle fra EUROIMMUN AG, Thomas Mielke (HPV Hermle Vertriebs GmbH).

EUROIMMUN udvikler og producerer udstyr til fuldautomatiseret medicinsk diagnostik.

De tilhørende komponenterne fræses på 5-akse-bearbejdningscentre fra Hermle. Samtidig forøger automationsløsningen HS flex fleksibiliteten for delespektret og produktionsplanlægningen, og den minimerer stilstandstiderne.  

Den molekylære infektionsdiagnostik analyserer selv de mindste DNA-mængder for bakterier eller virusser. Udviklingen af de nødvendige reagenser og det nødvendige udstyr bygger på metoder, som kræver absolut præcision og omfattende knowhow. EUROIMMUN AG har begge dele.

„Det særlige ved os er, at vi ikke kun udvikler og tilbyder diagnostik, men også effektive automationsløsninger til laboratorier“, udtaler Martin Rateike, områdeleder for konstruktion, produktion og montering hos EUROIMMUN AG. Dertil hører for eksempel et fuldautomatisk mikroskop med computerstøttet analyse inden for immunfluorescensteknologien. Rateike er uddannet biomedicintekniker og ledsager konstrueringen af udstyret helt fra starten. I 2012 bestilte han allerede det første bearbejdningscenter fra Hermle – et B 300 U. „Vi havde tidligere investeret i en fræsemaskine fra en anden producent og blev skuffede, især i forhold til pålideligheden“, husker Rateike. „Maskinsvigt kan aldrig udelukkes, men de skal kunne afhjælpes nemt og hurtigt.“

Aktuelt producerer specialisten for laboratoriediagnostik mellem 300 og 500 serieenheder pr. år. Hertil kommer diverse produktionsanlæg til fremstilling af forskellig diagnostik internt i firmaet. „Produktionstallene svinger meget – der kan vi ikke planlægge langsigtet“, udtaler Martin Rateike. „For at forøge vores egenproduktion i virksomheden og alligevel producere fleksibelt ledte vi for to år siden efter fræsecentre med tilsluttet automation.“ Rateike var skeptisk over for tilkøbte systemer, der ikke kommer fra ét og samme firma – han frygtede for lange nedetider i forbindelse med en fejl og uafklarede kompetenceområder.

 

En prototype, der overbeviste

Under et besøg hos Hermle kunne de ansvarlige hos EUROIMMUN i februar 2017 kaste et blik på prototypen af HS flex-systemet. „Konceptet forekom os at være lovende. Altså beviste vi – med tillid til Hermle-servicen – mod til risiko og bestilte et C 32 U med den nye automationsløsning“, fortæller områdelederen. Bearbejdningscenteret med HS flex viste sig at være en perfekt løsning for EUROIMMUN. „Vi kan hurtigt og præcist producere forskellige dele i variable styktal. Det er også en grund til, at vi inden for to år bestilte tre yderligere fræsecentre fra Hermle med HS flex-automation.“

I reglen passer en medarbejder to og i travle tider endda tre maskiner parallelt. I kombination med skift uden operatører giver det EUROIMMUN et værdifuldt råderum i forbindelse med produktionsplanlægningen. Emnerne er mellem 20 minutter og seks timer i bearbejdningen. Takket være HS flex-systemet foregår klargøringen og ilægningen af pallelagrene inden for kun et halvt skift uden at afbryde bearbejdningsprocessen.

„På grund af Hermle-maskinerne har vi forøget vores egenproduktion – 98 procent af fræsedelene bearbejder vi nu selv, og det sparer tid og penge“, sammenfatter Rateike. Automatiseringen muliggør skift uden personale og hjælper med at komme godt igennem travle tider. Således giver de fire fræsecentre med HS flex-automation EUROIMMUN sikkerhed for at kunne producere uafhængigt og fleksibelt uden at skulle give teknologi-knowhow fra sig.

up
arrow up